Opskrift

Kotelet på ærtemos og perlebyg

Personer

4 PERSONER

Timer

30 minutter

Ingredienser

  • 4 koteletter

  • 400 g grønne ærter

  • 2 dl creme fraiche 18 %

  • 150 g perlebyg

  • 1 dl rødvin

  • Sherryeddike

  • 2 dl fløde

  • 1 skalotteløg

  • 50 g smør

  • Lidt ærtespirer til pynt

Fremgangsmåde

Brun halvdelen af smørret på en varm pande og steg koteletterne i ca. 8–10 min. Kog perlebyg i 8 min. og lad det trække i 10 min. Hæld herefter vandet fra. Tag koteletterne af og kom resten af smørret på panden. Hak skalotteløg fint og sauter dem i smørret. Hæld rødvin ved og reducer den.

Når der er ca. 25 % rødvin tilbage, så hældes fløden ved. Kom perlebyg i og vend det godt sammen.

 

Ærtemos

Kom ærterne op i en blender, tag lidt fra til pynt forinden. Kom creme fraiche ved og blend til en fin mos. Anret med mos i bunden og perlebyg oven på. Sæt koteletten på toppen og pynt med lidt ærter og ærtespirer.