Opskrift

Ribeye-steaks

med grillede grøntsager

Personer

4 PERSONER

Timer

Ingredienser

  • 2 dl cremefraiche

  • 3 spsk barbecuesauce

  • Friskkværnet peber

  • 4 ribeye-steaks

  • ½ tsk groft salt

  • 10 små orange, gule og røde peberfrugter (ca. 300 g.)

  • 4 rødløg i tykke skiver (ca. 300 g.)

  • 4 tomater i halve (ca. 300 g.)

  • 1 spsk rapsolie

  • Pynt: persille

  • Tilbehør: 750 g. små bagte kartofler

Fremgangsmåde

Barbecuedressing
Rør cremefraiche og barbecuesauce sammen i en skål og stil den tildækket i køleskabet til serveringen.
Lad en grill blive godt varm. Drys de 4 steaks med salt og peber. Grill bøfferne ved kraftig varme i ca. 5 min. - vend dem en gang undervejs. Lad bøfferne hvile tildækket, mens du griller grøntsagerne.

Grillede grøntsager
Pensl de hele peberfrugter, løgskiver og halve tomater med olie. Grill peberfrugterne i 10-15 min. - vend jævnligt, så peberfrugterne bliver stribede og ikke sorte. Grill løgene 6-8 min. og tomaterne i ca. 5 min. - grill tomaterne på snitfladen til sidst. Drys alle grøntsagerne med salt.

Server de grillede grøntsager sammen med barbecuedressingen, ribeye-steaks og små bagte kartofler

 

Tips
Vær over det du har på grillen - tiderne afhænger meget af hvor varm grillen er. I stedet for at stege steaks og grøntsager på en havegrill kan du bruge en grillpande eller en almindelig pande - stegetiderne er cirka de samme. Bruger du den almindelige pande kan du varme olien op i panden, i stedet for at pensle steaks og grøntsager. Steg ved kraftig til jævn varme.